Biotop 5

Friluftliv

Jeg kan ikke lave de store bål/madting på mit biotop, som er Sofies Kilde.

Men Ca. 400-500 meter fra mit biotop, ligger Berg's Plads som er en stor åben plads med mange muligheder for aktiviteter.

Jeg og min kollega har været på tur med de store drenge, som er sløret pga. tavshedspligt.

Broen ved pladsen var på denne tur, ude af drift.

en af mine drenge snitter en stang holder

bemærk knopperne, det er helt forårs agtigt. 

Hvilke mål for opdragelse og undervisning omkring natur og miljø kan vi som pædagoger vælge at lægge til grund for vores praksis?

I den visionære ende af spektret kan en naturoplevelse siges at have eksistentiel betydning for et menneskes hele selvforståelse og livsanskuelse. I den mere praktiske ende af skalaen kan en naturoplevelse betragtes som en anledning til at gøre sig konkrete erfaringer med, hvordan vi som mennesker handler hensigtsmæssigt i vore omgivelser.

Skønt disse to tilgange bestemt ikke behøver at udelukke hinanden, er det dog relevant at gøre sig sit fokus klart: Hvornår og hvordan kan vi som pædagoger:

1. stimulere iagttagelse og undersøgelse af konkrete fænomener i naturen, som kan skabe øget naturfaglig viden og forståelse?
2. åbne mulighed for aktiviteter og oplevelser, som kan bidrage til personlig og social udvikling?

Kilde:  Natur og miljø i pædagogisk arbejde.  Studiebogservice for Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

"Barndommens natur har stor betydning som referenceramme, identitetsskabende faktor og som erfaringer, folk viderebringer til de næste generationer. Naturen har samlet set en stor betydning for udfoldelse og socialiseringsprocesser" (Kaae 2003).

             ill. Susanna Hartmann

her hygges der i mens de unge fisker

- et godt langt udkast!

dejligt vejr, næsten helt forårs agtigt 

- men ingen fisk

Mit pædagogiske mål, med det aktive friluftliv, stammer faktisk helt tilbage fra min egen barndom hvor vi havde en "bygger" en stor skrammellegeplads som overordnet blev styret af ude sfo'en.  Min interesse for børns og unges læring tager udgang i vikingetiden og derfor komme mange af de ude aktiviteter jeg laver til at handle om vikingetiden, grutte korn til mel og  bage brød. Lave urtesuppe på bål. Det er selvfølgelig ikke nyt for mig, da jeg har arbejdet på Ehlershjemmet siden 2004 hvor vi netop byggede vikingehuset Asgaard, som med pomp og pragt blev indviet af Amtsborgmesteren Carl Holst og Haderslev Borgmester Jens Chr. Gjesing. Ehlershjemmet er et småbørnshjem, hvor nogen af os pædagoger og børn brugte rigtig mange timer på vikingepladsen med at snitte, økse, lave bål og bålmad. 

Jeg bruger det selvfølgelig også på Under Kastanien og I Reden sammen med de unge mennesker. Min erfaring er , at jeg let kan hamle op i mod computerspil og andre medier, hvis bare vi har noget at byde ind med. Anbragte børn og unge er ofte mere forvendt i forhold til aktiviteter, det betyder, at de knap nok har færdiggjort en aktivitet, før de kræver den næste eller forventer aktivering. Målet med friluftlivet ville nu være en kombination af læring/viden og en ”god” oplevelse.  Jeg ville kunne arbejde målrette med de obligatoriske læreplaner, bl.a.  Barnets alsidige personlighedsudvikling personlige kompetencer Sociale kompetence, Sproglige kompetencer, Natur og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier, det er 5 af de 6 læreplaner. 

”Man kan møde det argument, at positive naturoplevelser i den tidlige barndom - ud over at bibringe en umiddelbar glæde og erfaring - er af grundlæggende betydning for at vække interessen for naturfag” (Christiansen 2003).

Hermed tilskrives pædagogen vel også en betydelig rolle i opgaven med at få børn til at interessere sig for deres omverden ved at stimulere til sansning og forståelse af naturoplevelser.

"Denne positive holdning og fascination af naturen og dens processer skal børnene tage med over i folkeskolen, således at der er et fundament for folkeskolens naturfagsundervisning til stede allerede fra 1. klasse" (Christiansen 2003).

Så hvis vi som pædagoger accepterer en sådan argumentation, er det altså pædagogens opgave at formidle naturen til selv yngre børn, så de tidligt kan få skabt engagement, kundskaber og færdigheder omkring naturfag. I henhold til "Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud" skal børn gives mulighed for at udforske deres omgivelser og have forståelse for samspillet med naturen. Der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner, som sikrer kendskab til naturen og dens fænomener, som er et af de 6 læreplanstemaer.  

Fire typer argumenter

Hvis jeg ser nærmere på de begrundelser på hvorfor det skulle være vigtigt at beskæftige sig med naturfag, kan argumenterne ifølge Svein Sjøberg (2005) opdeles i fire typer. De to første lægger overvejende vægt på instrumentelle aspekter, mens de to sidste især betoner dannelsesaspektet:

Økonomi

I et samfund, hvor erhvervslivet i stigende grad baserer sin produktion på naturvidenskab og teknologi, er det vigtigt at forberede børn og unge, så de ser sig i stand til at kunne bidrage til fremtidig innovation og vidensøkonomi.

Nytte

For at undgå at blive fremmedgjorte over for den natur, som mennesket er en del af, og for at kunne mestre den teknologi, som hverdagen er fyldt med, er det vigtigt at kunne forstå omverdenen i et naturfagligt perspektiv.

Demokrati

Hvis man ønsker et velfungerende demokrati, må flest mulige borgere kunne tage kvalificeret stilling til spørgsmål såsom genmanipuleret mad, udnyttelse af grundvand, drivhuseffekt og sundhedspolitik - og det uden hverken at lade sig manipulere eller fralægge sig personligt ansvar.

 Kultur

Naturvidenskab er et for mennesket centralt erkendelsesmåde, der op gennem historien har vist sig uløseligt knyttet til kunst, æstetik og filosofi, og som fortsat har betydning for udvikling af eksempelvis kreativitet, naturglæde og miljøbevidsthed.

- lidt optimistisk tænde vi op i grillen

- hov E.... det er da til hornfisk!

det hygger, men virker ikke særlig tiltrækkende på de unge.

Ved eftermiddags drik, efter skole taler vi med de unde om tilbud og aktiviteter, evt.  hvad har I løst til. Ud fra hvilken ungegruppe vi har med at gøre, tilbydes en passende aktivitet/pædagogisk aktivitet, hvori der kan laves engleligt behandlingsarbejde, alt samvær med de her unge er en dannelse og oplevelsesrejse. Fiskeri  er en god aktivitet som kræver ro og tilstedeværelse. 

Naturen og naturfænomener

Vores mål for barnet i forhold til kompetencer og erfaringer, er at gøre den unge bevidst om vejret og årstidernes forskellighed og bevidstgøre årets gang i naturen. Prøve fiskeri med net og stang.

Bålmad /grill /madlavning på primitiv vis, er en del af den proces omkring f.eks. køkkenhaven, fiskeriet, slagtning og jagt. Fiskeri som metode i pædagogisk arbejde med naturen som læringsrum og igen, at opnå læring om naturen ved at være i den, f.eks. viden om naturens ressourcer, dyrelivet i og ved søerne osv. Der er en  didaktiske overvejelse, læreplanstemaer er lovpligtig. Fiskeri som metode for opholdsstedet, her kan man f.eks. inddrage temaer fra de 6 læreplanstemaer, såsom: Natur og naturfænomener - Sociale kompetencer.

Litteratur: Børn, friluftsliv og natur af Steffen Holberg

Litteratur: Friluftsliv af Peter Bentsen m.fl.

så måtte vi lidt skuffet nøjes med en tår sodavand.

- øv der var ellers godt gang i grillen.

fascinerende former og strukturer 

De overvejelser vi gør os inden vi foreslår en aktivitet er, at der skal være et pædagogisk formål. Det kan ofte komme til at ligne en form for passivisering i aktiviteten hvis den unge ikke interessere sig for indholdet i aktiviteten,  men rigtig tit oplever vi, at den/de unge får sig en god oplevelse. I dag er det bare sådan at hvis en i en gruppe ikke ønsker/gidder at deltage, bliver aktiviteten ikke til noget. Vi hverken kan, vil eller må tvinge nogen til at deltage og da det meget ofte er sådan at normeringen siger, så bliver vi hjemme. Eller hvad vil I så gerne lave? Her er det bestemt ikke ualmindeligt at dem som ville ”fiske” nu går helt i baglås.

Vi taler om naturen og forurening bl.a. skovsvineri osv.. 

- og at vi alle har et ansvar for at bevare og gøre vores jord til et rener sted.

Det kan sagtens lade sig gør, at  få fat i de her unge 

uden at være anmassende. Når man på to mands hånd "far og søn" 

Hygge med de store knægte, 

man bliver aldrig for gammel til at snitte lidt i en gren.

Det at sidde om et bål og være social og fortælle historier.

Vi valgte at trække os til Haderslev "put and take sø".

Ja med fangst garanti lykkes det en af drengene at fange en stor Regnbue ørrede,

ørrede fiskeri foregår som reglen med flue. Vi har dog valgt at fiske med vobbel og kunstig agn( Power Bait)

Det er helt vildt at opleve det her sammen med knægtene, det er samtale emne meget langt frem i tiden.

Se, se Carsten hvor den kæmper, ta' nettet, er du klar med nettet? 

- det er enorme kræfter der ligger i en ørrede på 3-4 kg.

I dagtilbudsloven Kapitel II §7 Står der at et dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Men det er ikke et krav til f.eks. opholdssteder og ligenden døgninstitutioner.

Der vil helt uundværligt  og utilsigtet kommenogen sidegevinster, der f.eks. 
udover de mål vi havde med aktiviteten her f.eks. på området natur- og naturfænomener, forståelse, med små eller store fremskridt indenfor 
eks. det biologisk, geologisk og det sociale område. Hver enkelt af de unge har nogen særlige fokuspunkter, som kontaktpædagogen har lavet. De fokuspunkter arbejdes der også med, (skifter ca. hver tredje måned). Det kan være alt muligt, feks. tics og tourette. Overdreven fantasi, alm. dårlig opførsel, voldlig, aggressiv, mut, ked, indelukket osv....   Når jeg er i naturen/skoven med en gruppe unge er hovedreglen at man ser, lytter, mærker og røre. Minder jeg dem altid på at vi er gæster, og skal opføre os ordenligt.

Måske lidt snyd, med fiskeri i en put and take.

Så er den sikkert på land!

- se lige en krabat!

S..... ville ha' sin røget

                       _____________________________________________________
             

Fantastisk vejr til friluftliv 

Så er panden varm nok til pandekagerne

- nu har vi gang i pandekagerne

                           ____________________________________________________

Havblik men koldt

Se lige den her sten!

-og den her er flot!

- en af drengenes støvle aftryk

vi ligger mærke til de skygger de små krusninger giver på sandbunden!

solen fanger krusningerne som brydes og danner skygger

hov, hvor kommer den fra?
Stenen er ca. 80 cm bred og 50/60 cm høj.

træ på stranden ved Ehlershjemmet

Her er der ikke brug for voksen styring! 

når jeg spørger ind til hvad de laver, er de ikke enig.
S.... siger, at de laver mad, mens T....... siger, at de leger bare. 

Spejler sig selv i naturen

Søren Aaby Kierkegaard føler sig tidligt draget af naturen og naturforskningen som erkendelsesvej i forventning om at finde løsningen på livets store spørgsmål i det anderledes, fremmede og uberørte.

Men det landskab, han møder, viser sig næsten overalt at være beundret, betrådt og beskrevet

af andre, og samtidig griber hans egne forestillinger og forventninger i en sådan grad ind, at han ikke kan se, hvad naturen i sig selv er. Denne erkendelse bringer Kierkegaard det uventede skridt videre, at han bliver klar over, at naturoplevelser i høj grad beror på egne, kulturelle spejlbilleder. 

Det fænomen, at vi ved at betragte naturen oplever aspekter af os selv, er stærkt medvirkende til, at Kierkegaard næsten udelukkende begynder at søge livets mening i sit eget indre.

For Kierkegaard fører dette studie langt videre end til blot at søge indsigt i sit eget personlige jeg. Det at studere og erkende selvets karakter åbner for Kierkegaard en metafysisk vej til dyb indsigt i tilværelsens hele væsen. Nøglen ligger i at reflektere over sig selv og ophæve den indre splittelse, som Kierkegaard beskriver som "fortvivlelsen". Herved kan selvet opnå at blive transparent, så den guddommelige dimension kan træde igennem.

"Dette er nemlig Formelen, som beskriver Selvets Tilstand, naar Fortvivlelsen ganske er udryddet: i at forholde sig til sig selv, og i at ville være sig selv grunder Selvet gjennemsigtigt i den Magt, som satte det" (Kierkegaard 1989).