Biotop opg. 3

Se med fotos på Blackboard

Min biotop i pædagogisk arbejde
Værksted, natur og teknik 3. biotopopgave
Aflevering d.11. december 2013
Carsten Rasch
Studie nr. PN12107
Underviser: Ida Guldager (Biotop)

Problemformulering overordnede didaktiske overvejelser og planens gennemførelse. Hvordan kan jeg som pædagoger arbejde med de 0-3 årige vuggestuebørn, så det understøtter læring igennem leg, og oplevelser på mine planlagte ture på stien, skoven og på legepladsen? Og skabe didaktisk lære som undervisningens mål og indhold, som understøtter de 0-3 åriges naturoplevelse /se, hører og røre, krible/krable, spirer, skud og knopper og hvad har det af betydning for deres alsidige personlige udvikling? Didaktiske overvejelser over, hvad der skal læres (dannelsesteori) og over, hvordan der skal undervises og læres (metodelære). ”lære, belære, undervise” Jeg ser didaktik ud fra min selvstændige aktivitet, krible/krable/små dyr og planter på stien i skoven og på pladsen v Bergs plads. Jeg har forsøgt, at gøre det spændende for min lille gruppe at komme på tur.

Jeg har læst masser relevant litteratur om min aktivitet. ( Litteratur: Natur og udeliv med børn. Af: Peter Bang 1. udgave fra 1998. Samt Børns udeleg betingelser og betydning. Af: bl.a. Patrik Grahn med flere. Og den uforglemmelige Børn dyr og natur af: Bent Leicht Madsen 1. udgave fra 1998. Jeg reflekterer over egen praksis og drøfte det med min studiekammerater og kollegaer. Jeg planlægger ture på stien, skoven og i naturen. Legen er en betydningsfuld aktivitet i børns liv og derfor leger vi også på vores ture. Igennem alt leg, erfare og oplever børn de væsentlige aspekter ved, at være barn/menneske og en intuitiv erkendelse af det "fælles tredje", som knytter børn sammen.

I forbindelse med aktiviteterne har jeg brugt SMTTE didaktiske model. Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Sammen¬hæng: Overordnet didaktiske overvejelser. Jeg opdager, at børnene gennem en tid har været meget interesserede i insekter, biller og andet små¬kravl. Og da et af de 6 læreplanstemaer hedder ’Natur og naturfænomener’ synes jeg, at det er op¬lagt, at give vores børn en målrettet naturoplevelse på stien, skoven og legepladsen. Selv om at jeg allerede i mine mål havde bestemt aktiviteten. Selv om at vilkårene viste sig at være op ad bakke i starten.
Tanken bag ved aktiviteten måtte rettes til da jeg havde for høje forventninger, overlæggeren var sat for højt. Og jeg måtte ad flere omgange sætte niveauet ned. Selv i en lille gruppe på fire vuggestuebørn er der stor forskel på hvad de syndes er sjovt/spændende, eller hvad de kan forstå. (deltageforudsætninger) Målet: Er, at børnene får lyst til at være i naturen og at de her får et ”begynder” kendskab til de insekter, biller, orme mv. som vi/de kan finde på stien, skoven og legepladsen. Sanseindtryk, det kan være følelsen af det våde græs, lyden af fuglesang eller duften af blomsterne og våde blade. Det at vores børn får de sanseindtryk som de skal lære at bruge, gør at børnene bliver mere parate til at indgå i ny læring. Er det koldt eller varmt, regn eller sol. Det æstetiske børnemiljø viser sig i alle de indtryk, vores sanser giver os. Det drejer sig om lys, lyd og overflader. Men mest, at børnene for lyst til at være, lege og lære i naturen.

Jeg mener, at vi på nuværende tidspunkt er i mål med de børn der oftest har været med. (Vi forsætter aktiviteten) Tiltag: At finder det udstyr frem, som vi skal bruge f.eks. lupper, bestem¬melses duge, bøger mm. Jeg finder forskellige smådyr sammen med børnene f.eks. ved at løfte sten og grene. Vi ser på og studerer dyrene sammen med en lup og finder ud af, hvad det er.

F.eks. med en bestemmelses dug og bøger. http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=28 Man kan bruge et årstidshjul, jeg bruger det ikke som redskab til min, planlægning. Det har vist sig, at det ikke er nødvendigt med spande og skovle. Vi har taget dem op i hænderne og der er bestemt flyttet nogen grænser hos vores børn. Tegn: I forhold til de smådyr og krible/krable og forskellige planter, blomster osv…er det ret tydeligt, at de fire børn vi oftest har med på tur, kan genkende flere arter/slags, myrer, bier, fluer, sommerfugle, biller, bænkebider og brumbasser. Nævner f.eks. Anemoner, mælkebøtte, Tusindefryd, og den gule blanke smørblomst og har alle erfaret og stiftet bekendtskab med brandnælden på godt og ondt. Turene er dokumenteret i form af foto, og små ”udsagn” fra børnene. Lena (kollega) og Ut. har bestræbt os på at det var de samme børn vi havde med, for at gøre aktiviteten mere målbar. Vi har desværre måtte skifte ud i gruppen Pga. fridage og sygdom. Evaluering: Den lille gruppe vuggestuebørn jeg og min kollega har haft med ud i naturen, har helt sikkert fået et bedre kendskab til de forskellige planter og småkryb, som vi finder på stien og legepladsen. Lige som de er blevet udfordret motorisk Pga. de ujævne terræner. Vi har som voksne virker inspirerende på bør¬nene, og vist oprigtig interesse for planter og insekterne og må i projektet navn til side sætte evt. egen frygt eller grænser. Oplever, at vi gennem vores projekt har styrket børnenes opmærksomhed. Børnene har selv fået øje på de små dyr eller affald på stien. Motorisk stærke børn, udfordres ved et ujævnt underlag, der er bakker, træer at klatre i og terræn, trapper der skal forceres. Jeg har bl.a. foreslået Sukkertoppen at skaffe sig et gammelt træ, som skal ligge på jorden ved den lille legeplads og skal delvis nedgraves, så max. højden bliver 60 cm. Eksempler på gode lege og aktivitet. At være et dyr: Hvem vil være den snu ræv? Hvem vil være det hurtige rådyr eller det smukke egern? Hvem kan flyve og hvem kan grave huller? En skøn dag i skoven medbring ansigtsmaling og finde materiale til haler, ører og vinger. Børnene får lov at vælge sig et dyr efter at have hørt en lille historie om de enkelte dyr og deres specielle egenskaber. Det kan også være, at man undervejs finder fjer og andre spor. Det er ikke svært for større børn selv at lave historierne og lege sig ind i dyrenes verden. Men det kniber lidt ved min målgruppe. Dyrene bygger f.eks. reder, finder mad, jager osv.. Det er også let at lave en sjov og spændende lille sporleg for syns og lugtesans.

  Forsøg med nedbrydning!! Til lidt større børn. Undersøg hvor hurtigt forskellige ting bliver nedbrudt i naturen. Lav et forsøg, hvor du graver forskellige former for skrald ned i jorden og undersøger, hvad der sker med dem.
Man skal bruge: Et bræt en hammer nogle søm en spade og forskellige typer af skrald.
Tid Ca. 2 – 3 måneder.

Sådan gør man Vi finder et bræt og nogle forskellige typer affald. Det kan være appelsinskræl, æbleskrog, plasticpose, kapsel, kød, cigaretskod, en dåse eller alt muligt andet. Sæt de forskellige skraldetyper fast på brættet med søm. Tag et foto eller lav en tegning af brættet og hvilke ting som sidder hvor.
Hvad tror du der vil ske med de forskellige stykker af skrald? Skriv det på din tegning.
Grav brættet ned i jorden og vent 2 – 3 måneder f.eks. til efter sommerferien.

Værksted, natur og teknik Handler om alle de ting, man kan lave i naturen og ”udeværkstedet”, man ka‘ samle kastanjer og lave kastanjedyr, man kan male på træ, sten, papir og stof. Samle og presse blade, lave lerting og brænde det i en jordmile med halm. Jo yngre børnene er, des større betydning har de sanselige erfaringer for begrebsudviklingen. Naturen som ramme for krop og bevægelse: jeg er af den opfattelse, at hvis børnene ikke bevæger sig og får gang i motorikken, får hjernen ikke noget, den kan udvikle sig ud fra. Ser naturen som en super gymnastiksal, her er underlaget ujævnt, der er bakker at ruche ned ad, træer at klatre i og forskelligt terræn.

”Vi skal bruge naturens rammer og materialer og forener der igennem oplevelserne i naturen med at udfolde sig musisk, kreativt og skabende er en vigtig del af barnets udvikling, og vi synger sange, leger og læser bøger om naturen og de dyr, vi møder på vores vej”. Af Mette Kellermann, Leder i Mariahøjen Udgivet af Friluftsrådet 2012 Oplag: 3000 ISBN: 978-87-7764-008-7

Naturen er et fantasi og kreativitetsbefordrende rum Naturen er et rum for nysgerrighed, fordybelse, fantasi, med mulighed for at fordybe sig, både for børn og voksne. Et rum til nærvær, naturen rummer en mangfoldighed af aktivitetsmuligheder og giver næring til fantasien, nysgerrigheden blomstrer og skærper kreativiteten.

Ud af huset oplevelser Det nære udendørs rum indenfor lågen vil tit være udgangspunktet for de fleste. Det er her de fleste timer udendørs tilbringes. Derfor bliver det let her, man først tænker i at skabe forandring og udvikling. Men det er også at se på verden udenfor lågen og hegnet, de muligheder der ligger på stien, skoven, ved vandhullet, fællesarealer i boligområder osv… giver mulighed for fysisk udfoldelse. Dyre spor ved biotopet, de udendørs rum der er fyldt med lyde, der i forhold til støj kan ses på forskellige måder.

De kulturbetingede lyde, som f.eks. biler, tog, flyvemaskiner, traktorer, byggepladsens lyde, lyde fra værksteder. Overalt er der lyde fra vores menneskelige aktivitet. De naturlige lyde, fuglenes sang, dyrenes lyde, blæstens susen, træernes raslen med bladene og vandet der risler. At lege og få kendskab til frisk træ, laver pileflet, hugger i sten.
Rensning og kartning af uld og filtning, pilekviste og tøj farvning i lindebast/bark. Naturidræt vil jeg kalde den frie leg vi også har på vores ture. Musik og rytmik, ved hjælp af små og store stykker tørt træ, små og store sten, muslingeskaller som tamporin, små sten med huller i på en snor. Fløjter af hyldegrene, osv… you name it.

Og børns leg, børns fantasi, mulighed for læring og udvikling. De tre dele i Didaktikken: Didaktiske overvejelser – før Beskrivelse af forløbet – under Refleksion over forløbet – efter

De 9 H/V spørgsmål

- hvem skal lære?   De mindste børnehavebørn, jeg har valgt en lille gruppe på fire børn.
- hvad skal læres?    Om Natur og naturfænomener, spirer, knopper og krible-krable, små dyr, fx. orme, biller, snegle og bænkebider samt at færdes i naturen, bruge deres sanser.
- af hvem skal der læres?   Af pædagoger og andet personale.
- hvornår skal der læres?   På vores ture ud på stien, det samme biotop, og på legepladsen og på stuen i april, maj og juni.
- med hvem skal der læres?   4 udvalgte børn som er sammensat for at få en gruppe der passer niveaumæssigt i forståelse og opfattelse.
                                                                      
- hvor skal der læres?    På vores ture ud på stien, det samme biotop, og på legepladsen og på stuen i april, maj og juni.
- hvordan skal der læres?   Ved at gentage turen mange gange, guide og vejlede, vende sten kigge på buske. Så sommerblomster og karse.
- ved hjælp af hvad skal der læres?   Vi tager ting op lugter, kigger, føler og oplever det.
- hvorfor skal der læres?    For læring og udvikling, samt et led i at blive en b bevist forbruger. (på sigt)

Litteratur, som jeg har læst.
Plant et værksted Grundbog om æstetisk-skabende virksomhed Suzanne Ringsted og Jesper Froda Udgave: Kbh. : Hans Reitzel, 2008 (3. udgave)
ISBN: 9788741250588

Skolen i skoven Hjerne, krop og læring i naturen Theresa S.S. Schilhab Udgave: Kbh. : Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2007 (1. udgave)
ISBN: 9788776841843

GULDGUIDEN Udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, marts 2005
Oplag: 1. udgave, 10.000
ISBN 87-990495-5-4

Carsten Schou & Carsten Pedersen Samfundet i pædagogisk arbejde Udgivelsesår 2008 3. udgave

Brostrøm, Stig (2004) Pædagogiske læreplaner - at arbejde med didaktik i børnehaven. Eriksson,

Rosa-Marie. (2012) Leg med tal og former - sjove aktiviteter i naturen.

Gjesing, Gudrun, Najbjerg, Inga og Hostrup, Lise (2005) Vandaktivitet - mulighedernes ocean. Leg og læring gennem specialpædagogik i vand.

Gjesing, Gudrun, Quist, Lene H og Dall, Trina Ørskov. (2011)
 Krop og Læring. hvorfor? hvordan? - sådan.

Jensen, Anja K. og Vivi T. Meyer 2011 Pædagogens bog om individ, institution og samfund Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender. (2005)

 Guld guiden Læring i dagtilbud. KID-Projekt (2004).
Liv, leg og læring i naturen. - Børns kropslige og sansemæssige læring i og om naturen.

Sørensen, Mogens (2011) Et pædagogisk perspektiv.

Leg og lær året rundt Forfatter Helle Lindahl Udgivelsesår 2006 1. Udgave

Faglitteratur: Plus meget meget mere relevant stof fra nettet og fra samtaler med min gode kollega fra Ehlershjemmet Gudrun Gjesing.
Jeg har lige lånt, bøgerne: 150 gode grunde til at vi skal ud i dag! : ideer, tanker og viden om naturpædagogik. Redaktør: Ida Kryger ; tekstbidrag: Anne Richardt ... [et al.] ; fotograf: Martin Rivero ... [et al.] 2012. 63 sider, illustreret i farver

Liv og læring : målrettet pædagogisk praksis med 0-3-årige Stig Broström, Hanne Herring, Susanne Nellemann Nielsen ; fotograf: Stig Broström ... [et al.] 1. udgave. 2010. 140 sider, illustreret i farver

Små glade ben: om arbejdet med vuggestuebørns motorik og sanser Emne: børn; småbørn; børns udvikling; sansemotorik; børnemotorik; motorik; legesange; bevægelseslege; pædagogisk arbejde. Målgruppe: for pædagoger forfatter: Nanett Borre ; redaktører: Nanett Borre, Birgit Stechmann, Marie Holm ; fotografer: Maria P., Per Bille 1. udgave. 2012. 180 sider, illustreret i farver.